

Opgaver
Lyt først til vores podcast. Så er det lettere at løse opgaverne. Opgaverne følger ikke episoderne, derfor starter vi med den opgave, som passer til starten på en ekspedition og sådan bevæger vi os frem. Der er ingen opgaver til episode 1, som er en introduktion til podcasten ej heller episode 8, som knytter sig Halsnæs og særligt Hundested. Når du har lyttet til episode 8, bør du besøge Hundested og særligt Knud Rasmussens Hus. Her venter flere opgaver.

Videre frem - episode 4
Forberedelse til ekspeditioner er det vigtigste. Der er talrige eksempler på, at det er gået grusomt galt, fordi planlægningen ikke var god nok. Men inden vi begynder at forberede os, skal vi måske lige se, om du er gjort af det rette stof. Kan du bestå testen som polarrejsende?

Det er Hundested der gør - episode 3
En vigtig ting, når du skal på ekspeditioner er, at du skal føre en logbog. Det var særligt vigtigt i gamle dage, hvor du ikke kunne dokumentere lige så let med din smartphone eller computer. Hvordan ville din logbog se ud, hvis du var med på Den Store Slæderejse?